top of page

Det får du

Cover Deluxe er fem tjekkede musikere, der tilsammen kan mønstre mere end 150 års musikalsk erfaring. Med mange jobs i bagagen er performancekniven slebet, og Cover Deluxe skærer ind til benet - hver gang.

 

Vellyd og musikalske oplevelser kommer i mange farver, og dem glæder vi os til at drysse ud over din fest.

Dansegulvet er i fokus, når Cover Deluxe spiller. Der er derfor en kraftig overvægt af up-tempo-numre på repertoiret.

 

Når bandet fyrer det ene monsterhit efter det andet af med energi og overskud, er der lagt i kakkelovnen til timevis af sing-along og ild i dansegulvet. Vi håber, I vil bidrage til bålet med snørede dansesko, velsmurte discoknæ og stemmer på max-vol.

Musikken er håndplukkede ørehængere, der både kan få pulsen op og svøbe dine gæster i en uforglemmelig, musikalsk oplevelse.

 

Pop-hit efter pop-hit vælter ud over scenekanten i så tjekkede og stramme arrangementer, at selv den mest afdæmpede repræsentant fra musikpolitiet må overgive sig til rytmerne fra årtiers storhed.

Udover det høje musikalske niveau, er Cover Deluxe kendt for spilleglæde, overskud, høj energi og glimt i øjet.

Det skal lyde fedt, men det skal også være sjovt!

 

Stilen er inkluderende, og mikrofon og tamburin bliver gerne sendt rundt, så hvis du har lyst, er du meget velkommen til at bidrage til showet.

Cover Deluxe v3.jpg

Cover Deluxe er:

Bas: Jogvan Joensen

Guitar & kor: Rune Barslund

Keys, Hammond, mundharpe & kor: Høgni Faurschou

Trommer: Mathias Larsen

Vokal: Iben Keller

bottom of page